I’m working on a poetry project about motherhood, and looking back it seems I have been a mother forever, but also that it was just the other day my boys were babies…
.
Through the hourglass
.
I watch young children in oblivious play
Shouting, stomping, laughing in childhoods self absorbed way
And I want to tell the restlessly watching parents not to fret, not to frown,
It does not matter; you’ve already let your guard down
Now, lasts forever but the next moment is already pushing on
And before you finish the sentence they will have grown
before you know for whom you wait
it’s too late
So fast the moment will be past
.
I remember how one can’t imagine the nearness of the next instant
nor this moments dearness ‘til it’s gone
frozen in the moment, gazing at the view, lazing in the sunshine
but in the same slow, sleepy, drawn out moment
we’re hurrying, scurrying up life’s unevenly stepped ladder
While every moment in that moment lasts forever
we slip with sand grains through the hourglass’ center
in a flash as bright at the speed of light
through the curve of distorting glass
You see it pass
.
.
Great poem. You have to keep pictures and write down events, stories, moments you remember from their childhood and poems, if you can, to try and hold on to that time that disappear s so fast.
How true, and luckily I did!
Fedt digt
Får mig til at tænke på Sebastians (Knud Christensens)
Himlens stjerner.
Fuld af nattens stjerner
se feks her:
http://www.maxilyrics.com/lis-s%C3%B8rensen-fuld-af-nattens-stjerner-lyrics-3caf.html
– Sebastian/ Sebastian
Jeg ser dem komme Ser dem gå Et øjeblik Fra de bli’r født Og til de længes væk Et øjeblik Øjnene der bli’r Så fjerne Det er ligemeget hvad du si’r Endnu er sejler moders søn Sømand og sejler Pakker sit grej og ber sin bøn Sømand og sejler Rejser sin vej og finder løn Ud hvor lykken vender Regnbuerne ender Til du endelig holder skatten Mellem dine hænder I en kiste fuld Fuld af guld som hver en dåre blænder (den er) Fuld af nattens stjerner Fuld af nattens stjerner Fuld af alle himlens stjerneskud
Jeg ser dem komme Ser dem gå Et øjeblik Og disse dage er som år Fra dette øjeblik Og nætterne forblir Et mørke uanset hvor meget du stirrer Endnu en sejler……
Fine ord: fra de bli’r født… og til de længes væk! Det føltes ikke som lang tid! Tak Uffe for dinne kommentar!